Vejledning til brug af DD Labs X-carve og carvey
This project is maintained by DDlabAU
Design max mål med easel eller fusion 360: 750x750 mm
Design max mål med VCarve: 600x600 mm
X-carven må kun betjenes af brugere i labbet der har taget kørekort i brugen af den!
Hvis muligt, læg materiale under det materiale du ønsker at carve i, i tilfælde af at x-carven fræser igennem, for at beskytte underlaget.
X-carven må KUN bruges til at carve i:
Mål dit materiale, både bredde, længde og dybde og notér målene ned.
Spænd materialet fast med clamps der står i holderen ved siden af X-carven.
Vælg dit ønskede bit:
Sæt dig ind i hvilke bits der passer til det du skal bruge!
Montér bittet:
Hold den gule knap på venstre side af fræseren inde.
Brug den store fastnøgle eller det lasercuttede håndtag der begge ligger i holderen ved siden af x-carven til at løsne den sorte bolt, som bittet skal sættes i.
Indsæt dit bit i fræseren. Sørg for at holderen i fræseren er langt nok nede til at kunne nå og fastspænde bittet.
Brug fastnøglen eller håndtaget til at fastspænde bittet.Sørg for stadig at holde den gule knap inde.
Sørg for at hastigheden der indstilles på fræseren ikke er højere end 2!
Tænd for x-carven bagpå x-controlleren, dvs. kassen til venstre på maskinen.
Læs mere om X-carven i denne quick start guide.
Easel er online software, du både kan bruge til at designe dit carve og som post processor til at printe dit carve til X-carven.
Du kan lave din egen profil og lave dit design på din egen computer og så enten logge ind på din easel account på computeren i grovlabbet (husk at logge ud efter du har carvet). Du kan også bruge DD Labs easel konto der er på computeren i grovlabbet (passwordet er indtastet, bare påbegynd at skrive ddlabs mail: ddlabau@gmail.com).
Skriv målene på dit materiale samt materialetypen ind i menuen øverst til højre i easel.
NB! Tjek under Cut Settings øverst til højre at depth per pass ikke er højere end 0.8 mm. Hvis depth per pass er mere end 0.8, så ændrer Cut Settings fra recommended til custom og sæt depth per pass ned til 0.8.
NB! Hvis du carver i akryl, så sæt Cut Settings øverst til højre fra recommended til custom og sæt depth per pass ned til mellem 0.5 - 0.3 mm.
Vælg størrelsen på det bit du har monteret i carven øverst til højre.
Lav dit design! Nedenfor er en video, der introducerer simple funktioner i easel:
(Easel’s interface har ændret sig en smule siden denne video blev lavet, men funktionerne er stadig de samme.)
For mere avancerede Easel tutorials, klik her.
Placér dit design på easel, sådan at det ikke rammer nogle af de clamps du har sat materialet fast med.
Du kan selv vælge hvor dit nulpunkt i easel skal ligge på x-carven, så placér materialet ift. nulpunktet i easel, og så placér nulpunktet tilsvarene på x-carven når den skal indstilles.
Når du mener dit design er klar til at blive carvet tryk på Carve i øverste højre hjørne. Første gang du trykker her vil easel bede dig om at installerer driveren til easel.
Følg instruktionerne i easel.
Tjek at maskinen reagerer på både x, y og z aksen.
Hvis maskinen reagerer på alle akser, så spring dette afsnit over og gå til Carve i easel fortsat.
Hvis maskinen ikke reagerer på x,y og z akserne, så gem dit design! Gå derefter ind under Machine -> Set up your machine og indsæt følgende oplysninger:
Choose your machine type: X-Carve (pre-November 2021)
Motion controller: x-controller
Rail size: 1000mmx1000mm
Z Axis: Belt Drive W/ACME threaded rod
Spindle: Dewalt 611
Belts: 2GT 6mm
Sæt flueben ved Dust shoe
Tryk Confirm settings
Test igen at carven virker i både på x,y og z aksen med pilene og tryk yes, hvis de gør.
Vælg spindle control preference: Automatic og tryk save spindle preference
Sørg for at kontakten på fræseren er sat på on.
Test herefter fræseren ved at trykke Turn spindle on og tjek at fræseren kører. Tjek ligeledes at fræseren slukker ved at trykke på Turn spindle off. Tryk derefter Continue.
Tryk enable homing, og start homing sequence.
Herefter vil carven begynde sin homing proces (jf. home nedenfor).
Tryk yes til “do you have a probe?” og udfør herefter proceduren, som vist på skærmen.
Tag den lille ting med den røde og sorte ledning og med en klips og en metalcylinder i hver ende.
Sæt stikket i den lille indgang ved siden af fræseren.
Sæt clipsen fat om metalstykket hvor du spændte bittet, og tjek det af i easel.
Rør metalcylinderen på bittet og tjek at det registreres i easel.
Tryk continue
Tryk run the test carve, men i stedet for faktisk at køre det, trykker du på det lille stafeli i øverste venstre hjørne og vælger din sketch fra tidligere.
Du har nu trykket Carve og tjekket at X-carven reagerer på både x,y, og z aksen.
Følg herefter instruktionerne på skærmen, hvor du bliver bedt om at tjekke at du har det rigtige materiale, materialetykkelse, har fastspændtmaterialet og angivet det rigtige bit…
Herefter vil X-carven begynde sin probing sequence (jf. probe nedenfor).
Følg punkterne på skærmen.
Sørg for at bittet er over materialet (det behøver ikke være der hvor du ønsker nulpunktet skal være, bare over materialet) med pilene til højre på skærmen.
Brug den lille ting med den røde og sorte ledning, med hhv. en klips og en metal cylinder fastgjort dertil.
Indsæt stikket i den lille indgang til højre for selve fræseren på x-carven.
Sæt klipsen rundt om metal delen hvor du spændte bittet fast og tjek det af på listen i easel.
Rør sæt metalcylinderne op mod bittet og sørg for at de registeres på listen i easel.
Læg metalcylinderne under bittet oven på materialet og tjek det af på listen i easel.
Tryk start probing.
Når den er færdig tag proben af x-carven og tryk Z-probe is put away.
Find det punkt på materialet der skal bruges som det der svarer til 0,0 i easel.
Hvis du lægger materialet med hjørnet i L-formen der er monteret i arbejdsområdet på carven kan du trykke Use last XY. NB! Hvis det ikke virker bør du henvende dig til en ansat i labbet (Fysisk eller på mail: ddlabau@gmail.com).
Eller hvis du selv vil vælge hvor XY-koordinatet skal være på materialet skal du placere bittet over netop det punkt på materialet du ønsker skal svare til 0,0 i easel, og tryk set XY zero.
Løs skruerne på dust shoe holderne på hver side af fræseren.
Klik dust shoen ud af krogen til venstre og sæt den på holderne.
Spænd holderne fast.
Tryk på den grønne knap med gummiovertrækket på sponsugeren.
Bekræft i easel at dust shoe er påmonteret.
Luk døren til grovlabbet for ikke at forstyrre andre i labbet.
TAG SIKKERHEDSBRILLER PÅ!
TAG HØREVÆRN PÅ!
Tjek at hastigheden på fræseren ikke er sat for lavt.
Tjek at kontakten på fræseren er sat på on.
Start fræseren ved at trykke på Turn spindle on i easel.
Tjek at fræseren kører og bekræft dette ved at trykke på The spindle is on.
Hvis du kan se at dit carve kommer til at tage længere tid, så sørg for at computeren ikke går i slumretilstand eller slukker inden for den tid det tager (Start -> Settings -> System -> Power & sleep)
Mens X-carven kører må den ikke efterlades uden opsyn. Man behøver ikke at blive i grovlabbet, men bliv i det mindste i labbet, så der kan holdes øje med maskinen. Husk altid sikkerhedsbriller og høreværn når du går ind i grovlabbet igen.
Hvis du kan se at der går noget galt i løbet af dit carve, så stop X-carven på den store røde knap til venstre på X-Carven hurtigst muligt. Carvet kan også stoppes i easel på x’et i øverste højre hjørne, men den røde knap er oftest hurtigst.
Hvis der går noget galt med selve X-carven under dit carve, så oplys labbet om problemet til DD Lab’s mail: ddlabau@gmail.com
Du kan nu trykke Carve i easel.
Easel er begrænset til kun at lave 2D modeller, altså carvinger der er ”lige-op-og-ned”, så det er godt til at skære ting ud og til at indgravere simple designs (f.eks. tekst og former).
Hvis du i stedet vil carve f.eks. en 3D model, så kan du importere Gcode ind i easel, og dermed carve mere komplekse designs.
3D modeller kan f.eks. laves i Fusion 360, der er gratis for studerende, eller et andet 3D modelleringsprogram.
I fusion 360 kan du selv lave såkaldte ”CAM toolpaths” som er den path, som fræseren skal bevæge sig i for at carve den ønskede 3D model. Dette er dog ret kompliceret og tager noget tid at sætte sig ind i, men her er en tutorial .
Når du har lavet dine toolpaths, så er der her en video tutorial, der forklarer hvordan gcode fra fusion 360 bedst importeres ind i easel:
I labbet har vi også softwaren VCarve som næsten kan lave CAM Toolpaths for dig.
Så hvis du i din 3D modelleringssoftware (Enten Fusion 360 eller en anden modelleringssoftware), eksporterer din 3D model til f.eks. SVT eller OBJ format, så kan du bruge VCarve på computeren inde i grovlabbet.
Importer i easel: Import -> G-code -> Vælg fil.
Følg punkterne under: Før du starter ovenfor.
Tryk Carve i øverste højre hjørne.
Tryk I understand
Tjek at du har sikret materialet.
Vælg probe og udfør probe procedure, som beskrevet ovenfor.
Sluk for sponsugeren på den røde knap.
Tryk på ”it looks great” (hvis det rent faktisk ser godt ud) i easel.
Fræseren sidder tit så tæt på materialet, at du hverken kan få dit materiale ud eller få dust shoe af fræseren.
Tryk derfor på Carve igen og brug pilene til højre til at flytte fræseren op og væk fra materialet.
Tryk derefter på krydset for at annullere det påbegyndte carve.
Sluk for x-carven på kontakten bagpå x-controlleren (den sorte kassse) til venstre på x-carven.
Tænd evt. igen for sponsugeren og brug børsten til at få de sidste materialerester der sidder i materialet ud. Sæt dust shoe tilbage i krogen når du er færdig.
Afmonter alle clamps og tag dit carve.
Afmonter bittet og sæt det tilbage hvor du tog det, pas på det kan være varmt.
Sluk for X-controlleren.
Sluk for computeren.
Gør rent efter dig med den rigtige støvsuger, der står i grovlabbet!